Clairvoyance
er en evne til at sanse ud over de almindeligt kendte sanser og via
denne evne kan der formidles oplysninger til dig.
Under en
clairvoyant rådgivning benytter jeg mine evner til at se og føle, hvad
dine åndelige vejledere har af budskaber til dig. Dine vejledere
følger dig konstant og ved præcis, hvilken hjælp du har brug for
netop nu. Derfor er clairvoyant rådgivning en helt enestående hjælp
til selvhjælp, hvad enten det gælder personlige relationer, helbred
eller erhverv.
Dine vejledere
bestemmer, hvor meget du skal have oplyst, og derfor er en
clairvoyance styret af de oplysninger, som jeg får. Rådene er altid
relateret til den livsfase, som du befinder dig i nu, og er udvalgt
af dine vejledere med omhu, for at hjælpe dig til, at få en ny
klarhed i din hverdag og give dig et hjælpende og kærligt skub
fremad.
Der kan også
komme budskaber, som man stiller spørgsmålstegn ved eller undrer sig
over, om de nu også kan være rigtige. Det er meget forståeligt, hvis
den enkelte har svært ved, at rumme et budskab, som ligger ud i
fremtiden. Jeg kan jo ikke bevise, at det vil ske.
Vi har alle en
skytsengel, en åndelig vejleder eller hvad vi vælger at kalde det.
Men vi har ikke alle lige let ved at forstå de signaler, der
udsendes fra den åndelige verden. Derfor kan man gøre brug af
mennesker med stærkt udviklede sanser eller en meget fin intuition,
som nogle måske vælger at kalde det. Disse har lettere adgang til
informationer, der ikke er fysisk håndgribelige. Det er bl.a. det
man bruger den clairvoyante rådgiver til.
Mine klienter
bruger clairvoyance til mange forskellige ting. Nogle bruger det til
at få inspiration til et nyt job, til at genfinde energien og
livsglæden, mens andre bruger det som en slags overblik over deres
liv – lige nu og fremadrettet. Du kan med andre ord få masser ud af
clairvoyance selv om du ikke nødvendigvis står i en svær situation.
|